Om ByBech

Jeg hedder Line Bech og jeg er den stolte ejer af ByBech, som jeg åbnede i 2022.
Drømmen om at skabe mit eget sted voksede ud af en passion for skønhed, velvære og ønsket om at give andre en pause fra hverdagen.

Jeg tror på, at skønhed starter med balance – både i hud og i sjæl. Derfor lægger jeg stor vægt på at skabe en tryg og behagelig atmosfære, hvor du som kunde føler dig set, hørt og forkælet fra det øjeblik du træder ind ad døren.

Min tilgang er personlig og ærlig. Jeg bruger kun produkter , jeg selv tror på, og hver behandling tilpasses individuelt, så du får den bedste oplevelse og det smukkeste resultat.

ByBech er mit lille univers af ro, naturlig skønhed og selvforkælelse – jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

2
Hvem er jeg?

Historien bag ByBech

Drømmen om at åbne min egen klinik er endelig blevet til virkelighed.

Det, der tidligere var en del af min hverdag, har nu udviklet sig til ByBech – et roligt og hyggeligt univers, hvor jeg gør mit bedste for at skabe de helt rigtige rammer, så du kan slappe af og føle dig godt tilpas.

Mit navn er Line Bech, jeg er født i 1984, og har altid har en passion for skønhed og velvære. Efter min barsel med mit tredje barn, valgte jeg at følge min drøm og skabe mit eget sted – et sted hvor kvalitet, tryghed og nærvær er i fokus.

Jeg har uddannet mig indenfor flere forskellige områder i skønhedsbranchen og videruddanner mig løbende for at kunne tilbyde mine kunder de nyeste og mest effektive behandlinger. Det betyder meget for mig at udvikle mig fagligt, så du altid er i de bedste hænder.

Jeg har lagt mit hjerte og min sjæl i ByBech, og mit mål er, at du skal mærke det fra det øjeblik, du træder ind ad døren. Jeg er perfektionist til fingerspidserne og går aldrig på kompromis med kvaliteten – hverken i mine behandlinger, produkter eller i den service, du møder.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen  – uanset om du kommer til en behandling, for at købe et produkt eller bare for en snak om, hvad jeg kan tilbyde.

Håber vi ses